Biopharma Denmark
Merck KGaA, Darmstadt, Germany
Merck KGaA, Darmstadt, Germany

Stofskiftesygdomme

CardioMetabolic Care
Lidelser i skjoldebruskkirtlen er blandt de mest udbredte sygdomme i verden. Hypothyroidisme – populært kaldet for lavt stofskifte – er den mest almindelige tilstand, og epidemiologiske data tyder på, at mere end 200 millioner mennesker verden over lider af hypothyroidisme, og at kun 20 % heraf er i behandling. Struma er en anden hyppigt forekommende lidelse i skjoldbrusskirtlen og ses hos 5-10 % af den ældre del af befolkningen.
 

  • Hormoner produceret i skjoldbruskkirtlen kaldes thyroideahormoner og påvirker vækst, udvikling og mange processer i kroppens celler, og dermed kan utilstrækkelige mængder af disse hormoner have store konsekvenser for kroppen.
  • Jod (som vi for det meste får gennem fisk og skaldyr, brød og salt tilsat jod) bruges til at producere thyroideahormoner i kroppen.
  • De to vigtigste hormoner er T4 (thyroxin) og T3 (trijodthyronin), hvor T3 er fremstillet af T4 efter behov.
  • Skjoldbruskkirtlen reguleres af hypofysen, der stimulerer til produktion af thyroideahormoner med et særligt hormon kaldet TSH (thyreoideastimulerende hormon).
  • Hvis skjoldbruskkirtlen producerer for lidt thyroideahormon (hypothyroidisme), stimulerer hypofysen til produktion ved at øge mængden af TSH. Hvis der derimod er for mange thyroideahormoner er i blodbanen (hyperthyroidisme), sørger hypofysen for, at produktionen af hormoner falder ved at nedsætte mængden af TSH.
  • Hypothyroidisme er den mest almindelige lidelse i skjoldbruskkirtlen og skyldes, at skjoldbruskkirtlen producerer for lidt thyroideahormon.
  • Forekomsten stiger med alderen og er mere almindelig hos kvinder end hos mænd.
  • Symptomerne er i mange tilfælde milde og uspecifikke, dvs de ligner symptomer på andre lidelser, og de tilskrives ofte den normale aldringsproces. De fleste symptomer skyldes en opbremsning af kroppens stofskifte: langsom hjerterytme, oppustet hud, 'skørt' hår, vægtøgning, forstoppelse og træthed.
  • Sygdommen kræver oftest livslang hormonbehandling, når den først er diagnosticeret.
  • Struma er en forstørrelse af skjoldbruskkirtlen, der kan skyldes jodmangel, men i mange tilfælde er årsagen ukendt.
  • Forekomsten stiger med alderen, og sygdommen ses oftere hos rygere end hos ikke-rygere.
  • Symptomerne er en øget fornemmelse af fylde på halsen, trang til at skulle rømme sig, synkebesvær og vejrtrækningsbesvær.
  • Sygdommen kan behandles med operation, radioaktivt rod eller thyroideahormon.
 
top

Mercks produkter til behandling af lidelser i skjoldbruskkirtlen, som fx struma:
Euthyrox® – indlægsseddel og godkendt produktresume